Skip to content

Mere NATO – mindre EU

Af Sune Nørgaard Jakobsen
Lad os hjælpe Ukraine ved at styrke NATO
De danske EU-partier bruger krigen i Ukraine som påskud for at få afskaffet vores 30 år gamle forsvarsforbehold. Men
det vil ikke hjælpe Ukraine en døjt – snarere tværtimod. Kun NATO kan beskytte Ukraine. Vi hjælper ikke Ukraine ved
at sprede vores kræfter.
Det handler om en EU-HÆR
Især Frankrig ønsker en EU-hær, uafhængig af Storbritannien og USA. Det første skridt er en såkaldt
”udrykningsstyrke” på 5.000 soldater, som afholder militærøvelser allerede næste år, og som skal være kampklare i
2025. Men det er kun begyndelsen, hvis det står til Frankrig, som jævnligt sender soldater til Afrika på EU missioner.
Danske værdier? Dem afgør vi selv!
Statsministeren siger, at det ”handler om værdier”, når hun vil have fjernet forsvarsforbeholdet. Men hvad er EU’s
værdier? Er det EU’s fiasko i at forsvare sine ydre grænser, da halvanden million afrikanere og arabere trængte ind i
Europa i 2015? Eller forsøget bagefter på at fordele dem mellem EU-landene? EU skal ikke afgøre, hvad der er danske
værdier; det skal vi selv.
𝗕𝗘𝗩𝗔𝗥 𝗗𝗔𝗡𝗠𝗔𝗥𝗞𝗦 𝗙𝗥𝗜𝗛𝗘𝗗 𝗢𝗚 𝗦𝗜𝗞𝗞𝗘𝗥𝗛𝗘𝗗
  • Stem NEJ d. 1. juni
  • EU er ved at opbygge en EU-hær på bekostning af Danmarks sikkerhed
  • Mere EU-militær svækker Danmarks indsats i NATO
  • Et farvel til Danmarks forbehold kan sende danske soldater i krig i Afrika
  • Danmark står stærkest i NATO sammen med USA, Storbritannien og Canada
  • Med et NEJ den 1. juni bestemmer Danmark selv sin fremtid
Dansk Folkeparti i Fredericia vil frem mod valget den 1. juni være på gaden, for at møde byens borgere og snakke om
hvorfor at vi ønsker at bevare forsvarsforbeholdet.
I kan møde os på gågaderne på følgende datoer:
4. maj fra kl. 16.00 vil partiforeningens bestyrelse dele lys ud for at markere Danmarks befrielse.
21. maj fra kl. 10.00 vil partiforeningens bestyrelse dele brochure ud sammen med næstformand Peter Kofoed.
28. maj fra kl. 10.00  vil partiforeningen dele brochure ud.
På vegne af Dansk Folkeparti Fredericia